Botox/Azzalure-behandling

Slip af med rynker i pande og ved øjnene

Er du træt af en ’bekymringsrynke’ i din pande? Eller har sol, smil eller dyb koncentration lavet ’kragetæer’ ved dine øjne?

Uanset hvilken type rynker du oplever i panden eller ved øjnene, kan en behandling med Botox/Azzalure (to navne for samme type produkt) hjælpe. Botoxbehandlingen får musklerne under huden til at slappe af, så huden udglattes og strammes op, og rynkerne formindskes. Dermed får du et naturligt yngre og mere afslappet look.


Hvad er Botox/azzalure?

Hvad er Botox/Azzalure?

Botox/Azzalure er et stof ved navn botulinum toksin (deraf navnet botox). Stoffet påvirker frigivelsen af signalstoffer mellem nerver og muskler i huden, så musklerne slapper af, og huden ser fastere og strammere ud. Derfor er Botox særligt effektivt til behandling rynker og linjer, som stammer fra muskelsammentrækninger i huden – fx smilerynker ved øjnene.

Botox/Azzalure fremstilles ved at oprense stoffet fra bakterier, og det anvendes ud over i kosmetiske behandlinger også i en række medicinske behandlinger.  


Overvejer du, om Botox er noget for dig?

Book en gratis forundersøgelse på 98 16 05 08


Rynkebehandling med botox/azzalure

Rynkebehandling med Botox/Azzalure

Når de små muskler under huden i ansigtet ofte sidder i samme position i lang tid – fx når vi smiler meget, hvis vi kniber øjnene sammen mod solen, hvis vi koncentrerer os meget, når vi læser på en skærm, eller hvis vi går rundt og bekymrer os – påvirker det til sidst huden og skaber rynker og linjer.

Med en Botoxbehandling kan du genvinde dit naturlige friske og yngre look, hvor huden er stram og spændstig. Vi sørger naturligvis for, at du bibeholder din naturlige mimik, og behandlingen påvirker heller ikke følesansen i det behandlede område. (Vær dog opmærksom på, at overdreven brug af Botox frarådes, da det kan føre til tab af mimik.)

Resultatet af en Botoxbehandling vil begynde at vise sig efter 2 til 3 dage, og der er fuld effekt efter 1 til 2 uger. Effekten aftager først efter 4 til 6 måneder, og behandlingen kan da gentages.

En Botoxbehandling kan kombineres med fx Restylanebehandling, hvis du har andre typer rynker eller linjer i ansigtet, som du også gerne vil have mindsket.


Vil du også ældes med ynde?

Book en gratis forundersøgelse på 98 16 05 08


Trygge rammer for din botox/azzalure-behandling

Trygge rammer for din Botox/Azzalure-behandling

Når du vælger at lade Lasercenter Nord i Aalborg hjælpe dig med din Botoxbehandling, kan du være sikker på, det foregår i trygge rammer. Lasercenter Nord drives af Hudlægecenter Nord, så du har altid garanti for, at vi lever op til alle Sundhedsstyrelsens krav, og alle behandlinger foretages af hudlæger eller kosmetiske sygeplejersker.

Ved forundersøgelsen taler vi om dine forventninger, og forløbet gennemgås, så du får et godt overblik over, hvordan behandlingen foregår, og hvilke resultater du kan forvente. Behandlingen skal altid godkendes af vores hudlæge.

Når du har modtaget din lægegodkendelse, skal der ifølge reglerne gå 48 timer, før du må modtage behandlingen. Det er fastsat fra Sundhedsstyrelsens side, så du altid har god betænkningstid, når du er blevet oplyst om alle detaljerne ved behandlingen. (Du kan allerede nu læse vores infoark med patientinformation om Botox-behandling via knappen øverst på siden).

Ved forundersøgelsen kan lægen eller sygeplejersken også give dig svar på alle de spørgsmål, du måtte have, fx om behandlingen, evt. bivirkninger, forventet helingstid, forventet resultat osv., så du får klarhed over, hvad netop du kan forvente.

Vi benytter naturligvis altid godkendte produkter og overholder de strengeste krav til sikkerhed og hygiejne før, under og efter behandlingen.

*Ved evt. gentagelse af samme type behandling senere er den indledende forundersøgelse ikke et krav – her kan du blot bestille en ny tid til behandling hos os. 

 

Før- /efterbilleder af botoxbehandling

Botox behandling før billede
Botox behandling efter billede